Jeg finder ham under dynen.

Han et helt viklet ind. Vil ikke svare, når jeg siger hans navn. Han hulker. Han er frustreret og ked af det.

‘Hvorfor har jeg ikke fået Pokémonkort, ligesom min bror fik’.

‘Han har fået flere gaver end mig’.

Da jeg sætter mig på sengekanten, får gråden frit løb.

‘Jeg havde sket ikke ønsket mig den bog, jeg fik’, hikser han.

Han bliver ved i en stund endnu. Og jeg ved, at det ikke virker at blive irriteret eller vred. Men sådan har det ikke altid været.

Jeg blev udmattet, vred og flov

Tidligere blev jeg udmattet, når vi endte her. Og vred og flov.

Jeg følte mig magtesløs over, at min søn skruede helt op for frustrationen over en gave, der ikke passede ind i hans forventninger, eller når han med høj stemme proklamerede, at den gave, han lige havde pakket op, skulle byttes.

Jeg følte, han var utaknemmelig, krævende og helt igennem uhøflig. Og pinligheden gjorde mig endnu mere flov. For det var jo min søn.

Det trak virkelig tænder ud på mig. Når vi havde haft en tur som denne, var jeg så drænet, at jeg nærmest kravlede væk fra ham.

Og det tog timer, før jeg selv kom til hægterne igen og ikke længere var vred eller ked af det.

Nu ved jeg, hvordan jeg skal tackle det

Det sker stadig, at vi lander der. Men der bliver længere og længere imellem.

For nu ved jeg, hvad det handler om, og jeg har fundet metoder til, hvordan vi kommer igennem situationen begge to.

For igennem skal vi. Følelserne skal føles. Og det skal være ok at blive frustreret, ked af det eller jaloux på sin bror fra tid til anden.

Men vi skal ikke dyrke dem.

Følelserne.

De kommer og går. Og vi skal sørge for at slippe dem, når de har tjent deres formål.

Men hvad er det, jeg gør anderledes?

Nøglen ligger i at forstå mit eget og min søns følelsesmæssige mønster

Jeg bruger min indsigt i hans følelsesmæssige mønster til at finde måder at hjælpe ham på, når han er lige dér i sine følelsers vold.

Jeg ved, han har følelserne lige under huden og gerne giver udtryk for dem. At de er intense og fylder ham helt op – at hans krop er spændt ud af følelser.

Derfor hjælper det fx at stryge ham over ryggen, på armene eller benene, når han er i sit drama.

Jeg ved også, at han på ingen måder bruger sine følelser for at genere mig eller vække større medfølelse. Det ér sådan, han har det.

Derfor er det vigtigt, at jeg ikke gør hans følelser forkerte med et ‘åh, slap dog af’, et ‘det er simpelthen for langt ude’ eller et ‘hvor opfører du dig forkælet’.

Og jeg ved, at hans måde at udtrykke sig på, kan virke krævende og anmasende for en som mig, der har et anderledes følelsesmæssigt mønster end hans. Og at jeg derfor skal hjælpe ham på en måde, så jeg selv kan være i det – så jeg ikke overskrider mine egne grænser.

Derfor skal jeg lade være med at tage hans følelser ind og blive en del af dramaet. Det er ikke mig, det handler om.

Og jeg skal være god til at sige fra, hvis han insisterer på, at jeg skal være en del af det.

Denne indsigt har været en KÆMPE gave for mig.

For det betyder, at jeg kan være der for ham, når han tager sig en tur. At jeg ikke bliver hvirvlet rundt i hans følelser, men kan guide ham igennem med kram, ord og nærvær.

Og at jeg kan hjælpe ham med at øve sig i at give udtryk for sine følelser på en måde, så jeg og andre, som har et andet følelsesmæssigt mønster end hans, føler at der også er plads til os.

I stedet for at føle afmagt og skælde ud.

I stedet for at gøre hans reaktioner forkerte.

Lær at tage dramaerne ud af hverdagen

Vil du også gerne lære mere om, hvordan du kan tage dramaet ud af hverdagen?

Så er mit webinar den 24. januar måske noget for dig.

Her får du indsigt i de forskellige følelsesmæssige mønstre, der findes, og hvordan du kan bruge den viden til at slippe for unødige dramaer i hverdagen.

Hvis du gerne vil have besked som den første, når tilmeldingen til webinaret åbner, så skriv dig op her

 

Kærligst

Louise

RSS
Facebook
Facebook
Instagram
YouTube
LinkedIn
Follow by Email
SHARE