Ved du, hvad du vil? Og går du efter det?

Jeg er begyndt at arbejde med visionboards, og det er ret powerfuldt værktøj. Faktisk har jeg allerede opnået to af de mål, der er på mit visionboard, siden jeg lavede det i starten af juni måned. Og jeg arbejder nu på to andre, som også er godt på vej til at blive virkelighed.

Derfor virker visionboards

Er det magi?

Det føles sådan, men det er egentlig meget enkelt. Det handler om, at du med et visionboard får fokuseret din energi på det, der betyder noget for dig – det, du gerne vil.

Når du har fået visualiseret dine mål, så husk at dit visionboard ikke bare skal gemmes på computeren eller lægges i bunken over papirer.

Det er afgørende, at du bliver gjort opmærksom på dine mål dagligt. Og endnu bedre flere gange hver dag.

Hvis du ser på dine mål hver dag, så fortæller du din hjerne, at dette er vigtigt – og din hjerne, der er skabt til at finde løsninger, vil gå i gang med at hjælpe dig på vej.

Hvad skal et visionboard indeholde?

Du kan både bruge billeder, citater og ord. Det vigtigste er, at de elementer, du vælger, viser de mål, du gerne vil opnå. Dine mål kan både være den følelse, du gerne vil have inden i eller det, du gerne vil opleve eller konkrete ting, du vil have.

5 nemme skridt til et godt visionboard:

  1. Lav en liste over dine mål
  2. Find billeder, der repræsenterer konkrete mål eller som symboliserer det liv, du drømmer om
  3. Tilføj motiverende citater, affirmationer eller ord, der repræsenterer det, du gerne vil føle – fx kærlighed, mod, glæde
  4. Sæt dem sammen i et billede
  5. Gør det overskueligt og pænt at se på.

Læg dit visionboard på din telefon eller screensaver

Nogle laver en collage, andre en scrapbog – og andre igen bruger opslagstavler eller deres køleskab til deres visionboard.

Jeg selv trives rigtig godt med at se på mine mål hver dag – mange gange om dagen. Derfor har jeg lagt mit visionboard ind som baggrundsbillede på min smartphone. Det betyder, at jeg møder mine mål hver gang, jeg skal bruge min telefon – og jeg er ikke afhængig af at være et bestemt sted for at se mine mål.

Du kan lave dit visionboard her

Du kan blandt bruge gratisprogrammet Canva eller app’en ‘Wishboard’ til at lave en digital version af dit visionboard.

Er du mere til collager eller scrapbøger, kan du tage udgangspunkt i aviser, blade og magasiner – og selvfølgelig printe billeder ud fra nettet.

Brug endelig ideen <3

Kærligst
Louise

PS: Du behøver ikke vente på en særlig anledning, før du kan lave dit visionboard – du kan gå i gang allerede nu

RSS
Facebook
Facebook
Instagram
YouTube
LinkedIn
Follow by Email
SHARE